9 SKULPTUR TRÆER 1996 I ØSTRE ANLÆG

l anledning af at København i 1996 var Europæisk Kulturhovedstad, inviterede Københavns Kommunes Parkafdeling mig til - i løbet af sommeren - at skabe en række skulpturer i udgåede elmetræer i Østre Anlæg. Jeg studerede først anlæggets historie, parkens liv, årstidernes virkning og udvalgte løbende et antal udgåede træer på roden; træer, som således blev fritaget for fældning.  

Da jeg i maj 1996 begyndte på selve udførelsen af projektet med rydning af snebærbuske omkring den stub, der skulle blive til KRANIUM, fandt jeg nogle spændende ting i det tætte krat. Et skjold fra en nylig død sumpskildpadde, en morkel - som er en svamp, hvis runde, rynkede form ligner en menneskehjerne - og endelig en lille, slidt, håndsyet læderbold. Et både bekræftende og inspirerende fund.  

Jeg ville skabe en række selvstændige skulpturtræer som samtidig udgjorde en meningsfuld helhed. De er stedsspecifikke og bygger videre på  historien, byen, publikum, fuglene, naturen, nutiden, de evige værdier, kort sagt - livet, døden og kærligheden. 

1. SKILDPADDETRÆ

HISTORIEN OM SKILDPADDEN MED DE 2 HOVEDER

Vi véd, at skildpadder er langsomme, men der var engang en skildpadde som slog alle rekorder i langsomhed. Og det gjorde den fordi den havde 2 hoveder, ét i hver ende, og de to hoveder ville allerhelst bevæge kroppen meget langsomt hver sin vej. Derfor bevægede den sig kun meget, meget langsomt ingen steder hen. Nogle år bevægede den sig ikke spor mod syd og andre år bevægede den sig heller slet ikke mod nord. Andre år igen stod den i realiteten stille.
Da mange år var gået på den måde, faldt der en dag et manna-frø ned på ryggen af skildpadden, og mens frøet lyttede til skildpaddens endeløse diskussioner med sig selv, glemte det tiden og begyndte at spire og vokse, og før det så sig om, var 150 år gået. Træet var nu vokset så stort, at det helt dækkede den ubeslutsomme skildpadde.
Og en hel by var vokset op omkring stedet, og det var året, hvor byen festede i et helt år i træk, og det var året, hvor et stort museum, som gemte på en anden stor skat, var ved at blive bygget endnu større. Det år døde træet, og så stod skildpadden alene tilbage igen... og dog. Der var jo kommet noget på ryggen af den. De voksne spurgte, hvad det mon kunne være, men børnene klatrede bare op 09 satte sig på den. En vingestol var det, og på stolens vinger kan man nu - næsten uden at man mærker det - blive båret på ryggen af skildpadden meget, meget langsomt helt nye steder hen. 

_______________________________________________________________________

2. BÅDE OG…

OM BÅDE OG… 

Træet/skulpturen er en foræring fra naturens side. En slags ready-made. Jeg har blot valgt de grene ud, som rakte mod vandet, og ladet dem danne et værk, som får roen og selvfølgeligheden fra træet selv og bliver en meditativ form, et kalligrafjsk tegn, der rækker både opad og nedad - er både over land og vand. Men værket er skabt til at ses sammen med sin spejling! 
Derved dannes - set fra museumssiden - en sammenhængende cirkulær form. Denne form er kunstværket. 
Om titlen: Både og... Den refererer til Søren Kierkegaards filosofiske værk: Enten eller… Mit værk er både træ og spejling, land og vand, Kunst og natur, virkelighed og illusion. Når vinden blæser opløses værket i  al sin flygtighed, forr siden at komme igen, når vinden lægger sig.
NB:
Værket kom kun kortvarigt til sin ret, da museumsdirektøren til min overraskelse krævede det fjernet. Hun havde nemlig personligt anbefalet mit skulptur-projekt til kommunens grønne afdeling. Det lykkedes mig dog at tage et foto som viser værket i sen helhed.

______________________________________________________________________

3. TUNGESPIRAL

OM TUNGESPIRAL

Her dannede 3 levende træer - elm, ahorn og kastanie - en treklang med fælles krone. Elmen mod nord døde, og jeg har prøvet at bygge videre på denne treklang. Træets udfordrende svaj med roden dannede udgangspunkt for spiralforløbet, som understøttes af det bløde, indirekte lys, som giver den form i dagens løb. Øverst en tungespids, som træets tørring har spaltet, som slangens. 

Mens jeg lavede skulpturen delte den børnene på den nærliggende legePlads i 3 fortolkningsgrupper - dinosaurus-tilhængere, slange-fans og hejre-unger. 

_______________________________________________________________________

4. & 5. KRANIUM OG KNOGLE

OM KRANIUM OG KNOGLE

De to værker er lavet af det samme træ. Jeg har længe interesseret mig skulpturelt for det menneskelige kraniums form. Her har jeg fået lejlighed til at lave det for alvor: Denne park er en rest af Københavns gamle forsvarsanlæg, her handlede det altså om liv og død. Og det gør det også i dag, hvor elmesygen hærger i Østre Anlæg, og hvor hundredvis af gamle kæmper må lade livet. Endelig er kraniet jo historisk set ofte brugt som et memento mori - jeg tror, det er Piet Hein, der siger det: Husk at elske mens du tør det, husk at leve mens du gør det. 
På selve den vanskeligt tilgængelige voldskråning nær vandkanten har det været min hensigt at skabe et både smukt og grumt miljø til eftertanke. 
KNOGLE inspirerede flere forbipasserende, mens jeg stadig arbejdede på den: En lille 5-års pige råbte: "Se, se far, et kyllingelår!" 
Denne far forklarede højtideligt sine 4 børn, at her så man resterne af et dødt træ, hvor alt det udenom var forsvundet, så kun knoglen var tilbage! Børnene sagde: "Øv, far" og morede sig. 

______________________________________________________________________

6. JORDEN BÆRER DIT AFTRYK

OM JORDEN BÆRER DIT AFTRYK…

At stå op på en forhøjning er noget særligt. Her er et digt, som man kan træde op på! Så står man, hvor træet har stået i 200 år. Ser måske med lidt andre øjne. Herfra skimtes knoglen og kraniet i buskadset nedenfor.  Det minimalistiske digt er af lyriker og billedkunstner Astrid Gjesing.

_______________________________________________________________________

7. HØJHUS TIL FUGLENE

OM HØJHUS…

Den spændende, skulpturetle udfordring i dette værk bestod for mig i samspillet mellem en matematisk/arkiyektonisk form - huset - og træets organiske form, hvor kontrasterne befrugter hinanden. Kulturen vokser ud af naturen. Det handler også om skal kontra hulrum. Skallen, med det forgyldte tag, med alle de sorte fugtehuller med pinde og hulstørrelser, som var det en abstrakt komposition. Og samtidig både for sjov og for alvor et 7-fugletræ.
Et studium af parkens træ-ynglende fugle og en konsultation med Dansk Ornitologisk Forening gav mig nemlig navnene og redehul-sstørrelserne på de 7 fuglearter, som måske kunne tænkes at slå sig ned i dette træ.
At gråspurve-ungerne straks tog det til sig som legetræ, lover godt for fremtiden. Men stadig står det tilbage at se: Vil fugle frivilligt bo i højhuse? 

______________________________________________________________________

8. ORDTRÆ & FUGLEØJETRÆ

OM ORDTRÆ og fugleøjetræ

At forene enkelhed og mangfoldighed er en stadig udfordring for mig. Her er et helt specielt eksempel. En enkel, abstrakt struktur dannet af ord og bogstaver med udgangspunkt i træets form. En kraft som er rettet nedad mod jorden. Ordenes og digtets indhold beriger denne struktur og spiller på forunderlig vis sammen med parken, omgivelserne (skolen, ambassaderne) og de øvrige skulpturer. Et fysisk digt, som man kan berøre, læne sig opad, klatre i, støde sig på, eller tage afsæt fra...  Digtet har 3 vers, som træet har 3 grene og uddrag kan læses oppefra og ned. Her er hele digtet:

Inger Christensen: Digtsamlingen Lys

Jeg

”A man and a woman
Are one.
A man and a woman and a blackbird
Are one.”

 Fjerindhyllet forening
Du og en solsorts vinge
Det syngende aftentræs smykke
Mandens skjul i fuglen
Fuglens klarsyn i ham
Naturflugt Bevidsthed
Jeg
jeg er den der betragter

Saligheds mørkning
Mand og solsort besejret
Hvilende drift i dem begge
Drikker med samme hjerte
Synger med samme næb
Forskansningens nærbillede
Jeg
jeg er den der er udenfor

Uvirkelig smerte
Solsortens leg og din stemme
Forbindelsens ekko og aften
Lytter til mandens fløjten
Opfatter fuglens sprog
Kaldende Er jeg en kvinde
jeg er den der er åben

FUGLEØJRTRÆ spiller sammen med og er på flere måder komplementær tit ORDTRÆ. Alle de mange knopper på dette træ kaldes "fugleøjne”. Knudret, hvilende, med den forgyldte skålform i toppen, som griber himlens lys og sender glimt videre til de forbipasserendes øjne. En forgyldt kunst-parabol. En skålform dannet af træ-kronens 3 hovedgrene. En forgyldt krone…

_______________________________________________________________________

FORGÆNGEUGHED 

Da skulpturerne er skabt i træer, er de også foranderlige og forgængelige. -Yed at give afkald på "evigheden" i form af f. eks. bronze, stål og granit, får jeg skulpturer, som - så længe de eksisterer - besidder en varme og intimitet, som er ussedvanlig for udendørs skuiptur. De vil opleves meget forskelligt gennem årstiderne, og de forandrer sig med tiden: De bleges af solen, slides måske blanke af berøring, ændrer farve med vejriiget, patineres, ældes,. Jeg har søgt at skabe værker, hvor disse naturprocesser falder naturligt og nogle gange direkte forstærkende ind i værkets udtryk, f. eks. Kranium og Højhus for Fuglene… 
Ingen véd dog helt, hvor længe skulpturerne kan stå, men 10 til 20 år er nok ikke helt urealistisk. 

TII.EGNEi.SE 
Jeg tilegner denne udsmykning ti! alle de venlige og inspirerende mennesker, som har deres daglige gang i østre Anlæg, og som jeg har lært at kende gennem mine næsten 6 måneders arbejde her. Også en stor tak til de visionære og modige mennesker i Kobenhavn Kommunes Parkafdeling, som har troet på og gjort det muligt at realisere dette skulptui-projekt. 

NB: 8 ÅR SENERE i 2004

ORDTRÆ & FUGLEØJETRÆ

____________________________________________________________________

NB: DISSE SKULPTURER I ØSTRE AANLÆG EKSISTERER IKKE LÆNGERE.

_____________________________________________________________________